Operational opdatering

Udgivet på 13 december 2013
Mange syrere har brug for akut fødevarehjælp i de kolde vintermåneder.

FN’s Fødevareprogram forsyner internt fordrevne syriske flygtninge med brændstof til komfurer grundet styrtdykkende temperaturer.

Damaskus - Syrerne står overfor en hård vinter midt i den tre år lange borgerkrig. FN’s Fødevareprogram (WFP) er begyndt at distribuere omkring 10.000 liter brændstof til internt fordrevne familier, der bor i krisecentre i Damaskus. Brændstoffet bliver anvendt i ovne til både madlavning og opvarmning. Yderligere distribution er planlagt for yderligere 35 krisecentre i Homs, Hama og landdistrikter i Damaskus i løbet af de næste par dage.

”Der er altid meget koldt i Syrien om vinteren, men det er helt anderledes, når du står overfor en hård vinter på et krisecenter med meget begrænsede ressourcer, i forhold til at være hjemme hos dig selv”, siger WFP’s landsdirektør Matthew Hollingworth. ”De fleste internt fordrevne syrere er flygtet fra deres hjem med få ejendele, så de har ikke engang nok varmt tøj eller tæpper til at klare sig mod det iskolde vejr. De har desperat brug for brændstof til opvarmning og til at tilberede den mad den modtager som humanitær bistand.”
 

  • I løbet af de sidste par dage har WFP forsat med at sende mad til de civile som lider i svært tilgængelige områder. WFP har leveret madrationer til 3.000 familier, nok til at brødføde 15.000 mennesker i en måned – gennem to fælles missioner udført af flere forskellige organisationer i Khan Shaykhoon i Idlib-provinsen d. 10. og 12. december. Der har været intense kampe i området hele sidste år, og området kunne ikke nås.
  • Maddistributionerne er i gang andre steder, trods det bitre vejr. WFP’s planer om at levere mad til 4 millioner mennesker i denne måned i hele Syrien er i gang. Alligevel vokser de humanitære behov og fødevareusikkerheden, eftersom konflikten udmatter de mest udsatte syrere.
  • WFP planlægger at flyve den akut tiltrængte fødevarehjælp fra Erbil, Irak, til Qamishly i det nordøstlige Syrien til fordrevne familier i denne uge, men dårligt vejr har forsinket ankomsten af det første WFP-chartrede fly. Når Qamishly lufthavn genåbner, vil WFP begynde at flyve over 400 tons fødevare ind via to fly med 12 returflyvninger mellem de to lande. Humanitære organisationer har ikke været i stand til at nå Al Hassakeh-provinsen i fem måneder pga. usikkerhed på vejene.
  • Familiemadrationerne, der bliver fløjet ind, indeholder bl.a. hvedemel, pasta, olie, sukker, salt, ris, konservesbønner og bulgur, og vil hjælpe familierne med at komme igennem de koldeste måneder af året. WFP vil fortsætte med at forsøge at nå frem til Al Hassakeh og andre nordøstlige provinser via veje.
  • I Libanon når WFP og organisationens partnere fødevarebehovet hos de nyankommne syriske flygtninge, der er ramt af vinterstormen, med nok mad til at brødføde 150.000 mennesker i en måned. Nyankommne familier får madrationer, indtil de er registrerede hos UNHCR og begynder at modtage ”e-kort”, elektroniske madkuponer, som de kan indløse i lokale butikker. WFP yder bistand til mere end 600.000 syriske flygtninge i hele Libanon.
  • WFP vil snart forhøje beløbet på de elektroniske madkuponer fra 146 kroner til 163 kroner per måned for at kompensere for de stigende fødevarepriser, og til at give sårbare familier mulighed for at dække deres behov i de koldeste måneder af året.
  • I Jordan forøger WFP fødevareuddelingen i flygtningelejren Zaatari for at øge kalorieindtaget hos de sårbare syrere i løbet af de hårdeste vintermåneder. Fødevarehjælpen her omfatter bl.a. ris, linser, bulgur, sukker og salt. Flygtningene i Zaatari vil også modtage madkuponer med en værdi på 16 JOD (svarende til 92 kroner) per person per måned. WFP har planer om at øge værdien af kuponerne, som beboerne i lejren skifter fra fødevarehjælp til kuponer.
  • Responsen i Syrien er WFP’s største og mest komplicerede globale nødhjælpsoperation.

 

#                              #                                 #

 

FN’s Fødevareprogram (WFP) er verdens største humanitære organisation, der bekæmper sult globalt. Sidste år hjalp vi 97 millioner mennesker i 80.

 

Følg os på Twitter @WFP_DK og @wfp_media.