OCHA og WFP appellerer om yderligere hjælp til Yemen

Udgivet på 13 september 2013
SANA’A, YEMEN Valerie Amos, vicedirektør for FN’s kontor for humanitære indsatser, (OCHA) og Ertharin Cousin, eksekutiv direktør for FN’s Fødevareprogram, (WFP), var på et fire-dags besøg i Yemen for at søge øget støtte fra Golf-regionen til den humanitære nødhjælpsindsats i landet.

Ved afslutningen på deres fælles besøg anerkendte de to FN chefer den positive politiske udvikling i landet, som er anført af lederne og støttet af Golfens Samarbejdsråd, men de bemærkede samtidigt, at den humanitære situation i Yemen forsat er kritisk.

Yemen er et land plaget af kronisk fattigdom og underudvikling, og millioner af yemenitter kæmper for at klare sig”, sagde vicedirektør Valerie Amos. ”Folk har brug for mad, vand, uddannelse og sundhedspleje. Men de ønsker også at vide, at der er investeringer for at sikre deres fremtid. Vi har hårdt brug for flere midler til at hjælpe de som er i nød.

Mere end 10 millioner mennesker i Yemen – næsten halvdelen af landets befolkning – enten sulter eller er på randen af sult kombineret med meget høj fødevareusikkerhed. Omkring to millioner eller cirka halvdelen af Yemens børn under fem år, er hæmmet i vækst som følge af underernæring, og dette er blandt de højeste tal i verden. I år arbejder FN’s Fødevareprogram på at nå ud til godt fem millioner mennesker i 16 provinser med fødevarebistand og arbejder for at opbygge samfundenes modstandskraft.

FN’s Fødevareprogram leverer livreddende fødevarehjælp til over fem millioner yemenitter for at bryde sultcirklen generationerne imellem”, sagde Ertharin Cousin, eksekutiv direktør for FN’s Fødevareprogram. ”Vi vil fortsætte denne vitale fødevareassistance ved at forbedre fødevaresikkerheden og ernæringen, og samtidig opbygge disse samfunds modstandskraft. Vi arbejder på at gøre familierne i stand til at kunne brødføde sig selv via aktiviteterne ”Fødevarer for arbejde,” ”Fødevarer for uddannelse” og andre aktiviteter, som genererer udvikling. Vi regner med støtte fra vores donorer og det stærke partnerskab med Yemens regering til at hjælpe lokalsamfundene med at bryde sultcirklen.

De to FN-chefer mødtes med højtstående embedsmænd, heriblandt præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi, statsminister Mohammed Salem Basindwa og udenrigsminister Abu Baker Al-Qerbi for at diskutere de humanitære behov og de udfordringer landet står overfor. De mødtes også med ikke-statslige organisationer, kvindelige ledere, humanitære partnere og repræsentanter for donorsamfundet.

Den 12. september rejste Valerie Amos og Ertharin Cousin til Hudeidah, hvor de så de første tiltag til at bekæmpe fejlernæring og fødevareusikkerhed. De besøgte ernærings- og sundhedsklinikker støttet af FN’s Fødevareprogram og UNICEF, en fødevareuddeling af FN’s Fødevareprogram og losning af FN’s Fødevareprograms forsyninger på Hedeidah Havn. De besøgte også Al Mazraq lejren i Harad, hvor folk der er interne fordrevene på grund af konflikten i Sa’ada bor, og hvor strandede migranter fra Afrikas Horn modtager støtte fra Den Internationale Organisation for Migration.

Yemen står overfor flere humanitære kriser. Ud af en befolkning på 24 millioner har over halvdelen brug for en form for humanitær bistand. Mere end halvdelen af befolkningen har ikke adgang til rent vand og ordentlig sanitet, og en million børn lider af akut underernæring. I syd kan de mange tilbagevendte i Abyan ikke dyrke jorden, da den er forurenet af landminer. I nord er 300.000 yemenitter forsat fordrevne. Ydermere er der 238.000 asylansøgere, flygtninge, strandede migranter og tilbagevendte fra Saudi-Arabien. Børn bliver forsat rekrutteret til væbnede grupper, mens kvinder og piger er udsatte og sårbare for kønsbestemt vold.

For yderligere oplysninger:

Anne Poulsen, WFP/København, Mob. +45 4050 3993, anne.poulsen@wfp.org

Abeer Etefa  (WFP/Yemen) Tel +2 010 666 3435 2  or 738611779  abeer.etefa@wfp.org

Erich Ogoso (OCHA/Yemen): Tel +71222831 or 737888097   Ogoso@un.org

Fares Khoailed (WFP Yemen) Tel + 735020663   fares.khoailed@wfp.org

Devi Palanivelu  (OCHA NY), Tel: +1 212 963 4150, Cell: +1 917 650 9782, palanivelu@un.org

Wail Hashem (OCHA Yemen) Tel +712222816 or 737789180 hashemw@un.org

Regina Bakhteeva (WFP Yemen) Tel  +967 7377789131, regina.bakhteeva@wfp.org