Nyt initiativ fra WFP hjælper sultne familier og støtter de lokale markeder i Somalia

Udgivet på 15 maj 2012
NAIROBI – Tusindvis af mennesker fra Somaliland får nu kød som en del af deres kost, takket været et innovativt program fra FN’s Fødevareprogram. Programmet er et initiativ hvor forældre modtager værdibeviser, så de kan købe næringsrige fødevare hos de lokale købmænd.
De som er indskrevet i programmet modtager værdibeviser hver måned til en værdi af 460 DKK, som kan bruges til at købe forskellige madvare for inklusiv ris, olie, kamel- og gedekød. Indtil videre har 15,000 mennesker i det nordvestlige Somaliland modtaget værdibeviser, og WFP planlægger at udvide initiativet til andre områder senere på året.  
 
“Brugen af værdibeviser giver mennesker en god mulighed for selv at vælge hvad de vil have at spise, og samtidig er det et effektivt redskab i distribuering af fødevareassistance til de mest udsatte” siger Stefano Porretti, WFP’s Landedirektør i Somalia.  “Værdibeviserne understøtter også den lokale økonomi ved at støtte de lokale små og mellemstore producenter og købmænd” 
  
Den første fase af projektet er knyttet til WFP’s ernæringsprogram for småbørn i Burao, Somaliland.  Førhen modtog en familie, hvis barn var i behandling for moderat under- eller fejlernæring, en månedlig ration mad fra WFP. Nu har WFP skriftet dette ud med værdibeviser, som familien i stedet kan bruge til at købe mad for hos de lokale købmænd.
 
WFP samarbejder med Dansk Flygtningehjælp (DRC) om distributionen af værdibeviserne, og sammen med Mediar, en NGO, som varetager ernæringsprogrammet i Burao.  
  
I den første fase af projektet blev der registreret 13 lokale købmænd, som kan tage imod værdibeviserne. Dette inkluderer dem som sælger frisk kamel- og gedekød, som er et af hovedernæringsmidlerne for de fleste af indbyggerne i landet, hvor kvægavl er udbredt, og hvor kødet spiller en væsentlig rolle i forbedringen af den  ernæringsmæssige status.
 
Initiativet har vist sig at være meget populært. Efter at værdibeviserne blev indført steg antallet af  børn, som kom til ernæringsundersøgelserne. Dermed er der stor sandsynlighed for at de underernærede børn får den behandling de har brug for, for at kunne udvikle sunde kroppe og sind.
 
WFP har planer om at knytte initiativet til øvrige aktiviteter i de områder, hvor markedsbetingelserne tillader det.
 
Initiativet gør det lettere for WFP eat hjælpe de udsatte Somalier.  Værdibeviserne vil blive uddelt   i høstsæsonen hvor der er mad at købe, mens WFP vil fortsætte med at yde direkte fødevareassistance i de magre sæsoner, hvor forsyningerne er små.
 
Siden fødevarekrisen startede sidste år, har WFP ydet assistance til ca. 1.5 millioner mennesker i de områder af Somalia, hvortil der har været adgang. Den længe ventede regn og gode høst har betydet at perioden med hungersnød er ved at være ovre, men fødevaresikkerheden  er stadig skrøbelig.