Nyt forskningsværktøj viser, hvordan klimaindsatsen påvirker risikoen for sult - positivt og negativt

Udgivet på 03 december 2015

KØBENHAVN/PARIS - Et kraftfuldt online forskningsværktøj lanceret i dag ved FN’s klimakonference, COP21, giver et blik ind i vores globale fremtid op til 2080'erne i forhold til, hvordan klimaforandringerne kan påvirke sult i verden. Afhængigt af resultatet af klimaforhandlingerne i Paris vil kommende generationer arve en verden, der er enten mindre sårbar end i dag eller væsentlig mere sårbar over for fødevareusikkerhed.

Et kort over klimaændringer og fødevareusikkerhed – Food Insecurity and Climate Change Vulnerability – lavet af FN’s Fødevareprogram (WFP) og Met Office Hadley Centre viser, hvordan stærk tilpasningsdygtighed og forebyggelse kan forhindre de værste konsekvenser af klimaændringerne i forhold til global sult og hjælpe med at gøre folk mindre sårbare over for fødevareusikkerhed. Men det viser også, hvordan manglende tilpasningsdygtighed sammen med en stigende udledning af ​​drivhusgasser kan øge sårbarheden overfor sult og fejlernæring blandt millioner af mennesker.
Til støtte for den netop vedtagne Agenda 2030 er det WFP’s ambitiøse mål at udrydde sult inden 2030. Kortet demonstrerer, hvordan klimaforandringer gør opgaven endnu mere vanskelig. For at beskytte de investeringsgevinster, som vil blive opnået i løbet af de kommende 15 år, må vi fortsætte med at være på vagt samtidig med, at vi fortsætter med at sikre fuld finansiering for klimatilpasning.
 
"Kortet tegner et barskt billede af, hvordan klimakatastrofer driver sult. I Paris må vi tage stilling til en verden, hvor udryddelse af sult er opnåelig – eller en verden hvor vi og alle kommende generationer skal fortsætte denne uovervindelige kamp imod global sult,” sagde WFP’s eksekutivdirektør Ertharin Cousin.
 
”At hjælpe sårbare mennesker tilpasse sig og opbygge modstandskraft til klimarelaterede udfordringer kræver, at vi identificerer tilstrækkelig og forudsigelig finansiering, samtidig med at vi investerer i en fremtid med mindre kulstofudledning,” sagde Cousin. ”Kun hvis lederne i Paris gør det rigtige, vil vi være i stand til at afskaffe sult inden 2030 og sikre kommende generationer muligheden for at leve i en verden med bæredygtig og varig global fødevaresikkerhed.”

Kortet indkapsler fem års forskning mellem WFP’s fødevaresikkerhedseksperter og globalt anerkendte forskere fra Met Office Hadley Centre. Kortet viser, hvordan klimaforandringerne påvirker fødevaresikkerheden i de mindst udviklede lande i dag, og gennem avancerede fremskrivninger i hvilket omfang de vil gøre det i fremtiden alt afhængig af klimaindsatsen.
Brugere kan vælge et tidspunkt - nutid, 2050’erne og 2080’erne - og se sårbarheden over for klimaskabt sult (lysegul ved lavt niveau, dyb rød ved højt niveau), set i forhold til indsatsen i forhold til tilpasning og udledningsniveau. 
 
“Vores fælles forskning viser, hvordan klimaforandringer kan påvirke omfanget og den geografiske udbredelse af fødevareusikkerhed, og hvordan tilpasning og afbødning kan tackle udfordringerne ved fødevareusikkerhed i udviklings- og mindst udviklede lande,” sagde Kirsty Lewis, leder af Climate Security Science ved Met Office.
Klimakatastrofer påvirker sultende og sårbare mennesker uforholdsmæssigt hårdt. Sådanne katastrofer øger sult, fordi de ødelægger jord, husdyr, afgrøder og fødevareforsyninger, og gør det sværere for mennesker at få adgang til markeder og fødevarenetværk. Selv et mindre udslag i vejret kan hurtigt eskalere og blive til en fødevarekrise for sårbare husholdninger.
 
Hovedkonklusioner i Indekset over Fødevareusikkerhed og Klimaforandringer:
  • I dag forekommer de højeste niveauer af sårbarhed over for klimarelateret fødevareusikkerhed i Afrika syd for Sahara, de mellemstore niveauer findes i store dele af Asien, og de lavere niveauer findes i Syd- og Mellemamerika.
  • Millioner af mennesker vil være mere sårbare over for fødevareusikkerhed i 2050 uafhængigt af udledningen af drivhusgasser. Det sker fordi ”inerti i klimasystemet” (en forsinket reaktion på opvarmning fra tidligere udledninger) betyder, at vi vil opleve en vis grad af klimaændringer i de kommende årtier. Det betyder imidlertid også, at store dele af den relaterede stigning i sårbarhed over for fødevareusikkerhed kan opvejes ved tilpasning.
  • Hvis der sker en hurtig og varig reduktion af fremtidige udledninger, vil sårbarhed over for fødevareusikkerhed forblive stabil efter 2050 og frem til 2080'erne. Med tilpasninger kan den nuværende situation forbedres.
  • Men hvis udledningen stiger betydeligt i fremtiden, vil sårbarheden over for fødevareusikkerhed fortsætte med at stige fra 2050’erne. Selvom tilpasningsforanstaltninger kan begrænse denne forværring, kan situationen i 2080'erne stadig være værre end i dag.
 
Sådan fungerer indekset:
Indekset måler, hvor sårbart et lands fødevaresikkerhed er over for negative påvirkninger fra vejr og klima. Med nutidens værdier som udgangspunkt bruger indekset fremskrivninger og scenarier for de socioøkonomiske forbedringer til at sammenligne fordelene ved afhjælpning og tilpasning i forhold til omfang og den geografiske udbredelse af fødevareusikkerhed. Sårbarhed er beregnet på landeniveau og er opdelt i tre komponenter: Udsættelse for klimarelaterede farer, fødevaresystemets følsomhed over for klimarelaterede farer, og tilpasningsdygtigheden eller evnen til at tilpasse sig klimarelaterede farer.
 
Om FN’s Fødevareprogram
WFP er verdens største humanitære organisation, der bekæmper sult på verdensplan, leverer fødevarehjælp i nødsituationer og arbejder med lokalsamfund for at forbedre ernæring og opbygge modstandskraft. Hvert år hjælper WFP omkring 80 millioner mennesker i 80 lande.
 
Om Met Office Hadley Centre
Met Office Hadley Centre står bag førende forskning inden for klimavidenskab og yder rådgivning i verdensklasse om videnskaben bag klimaforandringer. Forskere fra Met Office arbejder sammen med andre organisationer og sektorer for bedre at forstå og kommunikere potentielle konsekvenser af klimaforandringer for menneskers trivsel og for at give baggrund for politiske beslutningstagere. Met Office (www.metoffice.gov.uk) er Storbritanniens nationale metrologiske institut, der stiller videnskabelig ekspertise til rådighed om vejr, klima, klima- og miljøprognoser og vejrvarslinger for at beskytte liv og ejendom.