Nødhjælp med fokus på køn

Udgivet på 18 juli 2012
FN’s Fødevareprogram (WFP) går forrest når det gælder fødevareassistance og deler ca. 4,6 millioner tons mad ud til over 90 millioner mennesker i 75 lande. Men hvilken betydning har køn egentlig når krisen rammer? En rapport fra Norad afdækker WFP’s kønsperspektiv i praksis.
 

Kvinder i Niger modtager rationeringskort. Copyright: WFP/Rein Skullerud 

Det er ikke tilfældigt, at det er Fatima som modtager en pakke sukker for hver måned hun går i skole. Det er heller ingen tilfældighed, at det er en mors navn som står på rationeringskortet, eller at det er kvinder som opmåler og uddeler ris og majs ved fødevarecentralen.

Det er konsekvent praksis baseret på WFP’s 50 års lange erfaring i felten og en god portion lokalt kendskab.

WFP’s medarbejdere ved nemlig, at en ekstra sukkerration til piger som Fatima motiverer forældrene til at sende deres døtre i skole.

Erfaringer viser også, at hvis maden lægges i en mors hænder så kommer det også børnene til gode.Endvidere er det mindre sandsynligt at maden ombyttes til tjenester, hvis kvinder står for uddeling af rationerne ved fødevarecentralen. 

WFP gås efter i sømmene  

På opfordring fra Norad har forskeren Kristin Sørung Scharffscher gået WFP efter i sømmene, for at undersøge hvordan kønsperspektivet fungerer i praksis når krisen rammer og når nødhjælpsassistancen deles ud. Hun besøgte Haiti to år efter jordskælvet og flygtningelejren Dadaab i Kenya, og resultatet blev Norad-rapporten; Making Gender Matter in Humanitarian Operations (2012).

”For de ansatte i WFP er kønsperspektivet en vældig praktisk og daglig øvelse, som er i konstant udvikling”, , beskriver Scharffscher. Rapporten konkluderer, at WFP formår at kombinere et højt teknisk og logistisk fokus med en nuanceret nødhjælpsassistance, som løbende arbejder på at kønsperspektivet skal kunne fungere i praksis. Men hvorfor er det vigtigt at inddrage ligestilling i nødhjælpsarbejdet? Hvorfor deles maden ikke blot ud tilfældigt til dem som har brug for den? 

Øverste billede: Kvinder som har modtaget fødevarer fra et distribueringscenter 

Nederste billede: Kvinder deler fødevarer ud i flygtningelejren i Dadaad. Copyright: WFP/Rein Skullerud

Hvorfor kønsperspektivet 

Nøgletallene taler kønsperspektivets sag. Over 60 procent af verdens kronisk sultne er piger og kvinder. Samtidig beskrives kvinderne som fundamentet i landbrugssektoren i mange lande og dem som spiller en bærende rolle for familiens fødevaresikkerhed.

Alligevel er der stor ulighed mellem kvinder og mænd. Dette skyldes, at kvinder har ulige adgang til ressourcer, uddannelse og indtægter, og fordi kvinder i mindre grad deltager i beslutningsprocesser. 

Kvinder er mest udsatte for sult og underernæring når krisen bryder ud, og konsekvenserne af dette påvirker børnene. Mødre som får for lidt mad før og under graviditeten føder undervægtige børn, som er 20 procent mere udsatte for at dø før de når femårsalderen. Ifølge tal fra UNICEF fødes der årligt 17 millioner undervægtige børn. 

Men vi kan ikke kun se kvinderne som ofre for sult. De er også den mest effektive løsning i bekæmpelsen af sult. Ifølge FN’s Organisation for Fødevarer og Landbrug (FAO) kan kønsforskelle reduceres, ved at give flere ressourcer til kvindelige bønder, hvilket potentielt kan være med til at løfte 100 til 150 millioner mennesker ud af sult. 

Realistisk nødhjælp 

Med fingeren på pulsen lukker WFP ikke øjnene for virkeligheden. ”At udskrive rationeringskort i kvindernes navn betyder ikke nødvendigvis at det giver dem fuld kontrol over husholdningens madrationer,” beskriver en WFP ansat i Norad-rapporten.

”For kontrol over maden afhænger af ens evne til at forhandle og bestemme over fordelingen af mad i hjemmet.” Ydermere beskriver rapporten også hvordan WFP’s ansatte udviser en stor grad af kønssensitivitet.

De ansatte er optaget af hvordan forskellige initiativer påvirker dynamikken mellem kønnene på kort og på lang sigt, i familier og mellem klassekammerater.

”Nogle af drengene føler sig oversete når pigerne får en ekstra sukkerration for at komme i skole,” forklarer en ansat fra WFP. ”Vi er derfor optaget af at fortælle disse drenge, at de også er vigtige og ikke glemt”   

Kontrol og efterkontrol  

Rapporten beskriver, at efterkontrol har vist sig at være en vigtig del af WFP’s arbejde. Ved løbende at evaluere, har organisationen mulighed for at kontrollere om og hvordan indsatsen fungerer. Norad-rapporten beskriver endvidere, at til trods for at organisationen i høj grad rapporterer i form af antal og numre, så fremstår medarbejderne i WFP som oprigtigt interesseret i det som foregår bag tallene. Sådan gives der nødhjælp med fokus på køn.

Køn på FN-agendaen 

I 2000 rettede FN’s sikkerhedsråd et øget fokus på kombinationen af kvinder, fred og sikkerhed. Selv om arbejdet med kvinder havde været en aktiv del af fødevareassistancen i løbet af WFP’s 50 år i felten, er der siden årtusindskiftet opstået større fokus på køn blandt FN organisationerne.

Når WFP har fokus på køn i deres nødhjælpsarbejde, så sker det med udgangspunkt i de kønspolitiske retningslinjer i ”Enhanced Commitments to Women”. WFP beskriver, at denne kønspolitik har været banebrydende for, at køn blev sat på agendaen og presset budskabet ”udover retoriske grænser til at indebære specifikke handlinger på et operationelt niveau.”