Klinik gør en stor forskel 3 år efter jordskælvet i Haiti

Udgivet på 11 januar 2013
Rousselene Jean håber at kunne forlade det sted, som blev hendes hjem for tre år siden. Sammen med hendes tante og barn, Dawensly, deler hun et skur som består af træplanker, krydsfiner, metalplader og en presenning, som hun har fundet og som holder regnen ude. Copyright: WFP/ Stephanie Tremblay
Port-Au-Prince – Tre år efter jordskælvet er der færre telte og færre mennesker på pladsen ved den gamle militær lufthavn I Port-au-Prince. Mange har fået tag over hovedet, men i hvad der før var Port-au-Princes største lejr, lever tusindvis af mennesker stadigvæk blandt forladte fly og helikoptere.
Rousselene Jean håber at kunne forlade det sted, som blev hendes hjem for tre år siden. Sammen med hendes tante og barn, Dawensly, deler hun et skur som består af træplanker, krydsfiner, metalplader og en presenning, som hun har fundet og som holder regnen ude. Indenfor er  pænt organiseret få stykker tøj og en smal seng, som de to kvinder og barnet deler. 
 
Det er spisetid og Rousselenes lille kul-ovn står i indgangen. Men der er ingen som er i gang med at lave mad. Der er ikke noget mad i Rousselenes hjem i dag. For at kunne tjene til levebrødet vasker hun tøj for de mennesker, som er bedre stillet end hende. Hun fortæller, at for øjeblikket er det svært at finde kunder. Det er en daglig kamp at tjene penge nok til mad og  basale ydelser. 
 
“Uden den hjælp jeg får, så ville det være svært at få nok at spise” fortæller Rousselene. Hun henviser til den ernæringsstøtte som hun har modtaget af WFP, siden hun fandt ud af at hun var gravid. 
 
Hendes barn blev født for få måneder siden og hun ammer ham. Lille Dawensly er buttet og ser sund ud. 
 
“Han har det godt” fortæller hun. Sygeplejerskene, som befinder sig i lejrens sundhedsklinik, er enige. Rousselene kommer der tit. Grøden som hun spiser hver dag består af beriget soyamel, sukker og olie og den gør fortsat en stor forskel. 
“Jeg ville aldrig have troet at det stadigvæk ville være sådan her tre år efter jordskælvet” fortæller Anne-Rose Saint-Preux. Hun er én af dem som er ansvarlige for sundhedsklinikken der er ledet af FONDEFH, en lokal klinik som får støtte fra WFP, Unicef og andre. ”Her er altid fyldt”. 
 
Sundhedsklinikken blev hurtigt sat op efter jordskælvet, for at kunne yde basal og gratis sundhedsydelser til tusindvis af fordrevne mennesker. Tre år senere oplever Saint-Preux, at hvis der stadig er behov, kommer mennesker langvejs fra for at få adgang til gratis sundhedsydelser.  
 
En af de første ting som hun kommer i tanke om når hun tænker tilbage siden 2010, er at ernæringsstatusen hos børn, gravide og ammende mødre er blevet væsentlig bedre. 
 
“Vi fokuserer på forebyggelse og oplysning” fortæller hun. ”Når vi møder en kvinde i begyndelsen af graviditeten, så møder vi hende ikke senere med et under- eller fejlernæret barn.”
 
Sylvania Nelson er et levende bevis på, at oplysningsarbejdet virker. Hun er sat til at føde sit andet barn om få uger og har fået ernæringstilskud fra WFP siden begyndelsen af graviditeten. Hun er også mor til Erika, en sund treårig pige som modtager beriget jordnøddepasta, der gives for at forhindre under- og fejlernæring. 
 
Erika ved ikke at hendes mamba – jordnøddesmør på kreolsk – hjælper på hendes sundhedstilstand, men hun ved at den hvide og orange bøtte er hendes. Så snart hendes mor er ude af klinikken, graver Erika hendes bøtte med Mamba frem fra tasken, som er fyldt med WFP produkter, og holder den tæt ind til kroppen som en præmie. A Clinic That is Making a Big Difference 06
 
“Forebyggelse hjælper meget” tilføjer Anne-Rose Saint-Preux fra FONDEFH 
 
Alle i klinikken kender Sylvania og hendes datter Erika. Deres telt ligger få meter derfra og de er kommet fast siden klinikken åbnede. De ejer ikke meget, men i det mindste har de adgang til ydelser som hjælper Sylvania’s børn med at vokse sig  sunde og raske.