Jeg har set steder, jeg aldrig troede jeg skulle se

Udgivet på 15 maj 2013

Blå bog: Sara Belfrage har en BA i Statskundskab, og en MSc i Udviklingsstudier. Hun har tidligere arbejde med mikrolån i Uganda og i Sverige, med regelmæssige ture til Afrika.  

”Vi kørte i uger og dage for at undersøge fjerntliggende markeder og landsbyer. Jeg begyndte at forstå FN’s Fødevareprograms arbejde meget bedre, og ikke mindst de mennesker vi arbejder for” fortæller svenske Junior Professional Officer, Sara Belfrage.
Hvad laver du for FN’s Fødevareprogram i Kenya? 
Dette er mit tredje og sidste år som Junior Professional Officer (JPO) i FN’s Fødevareprogram. Jeg arbejder som Program Officer i Innovationsafdelingen i Kenya, hvor jeg er en del af det team som evaluerer og udarbejder penge- og værdibevisprogrammer, som en alternativ løsning til den traditionelle fødevareassistance.  På nuværende tidspunkt arbejder jeg på at forbedre programmernes kvalitet og gøre bistanden mere sikker og værdig, ved at integrere sikkerhed og ligestilling i WFP’s operationer i Kenya. En del af dette arbejde har været at udarbejde og implementere systemer, som gør det muligt for modtagerne at give feedback om den støtte, de modtager. Det har resulteret i en telefon-hotline, hvor modtagere og andre som er direkte eller indirekte involverede i programmerne kan ringe ind eller sende en sms. 
 
Hvad er det mest udfordrende ved dit arbejde? 
Det mest udfordrende ved mit arbejde er, at identificer de risici, som modtagerne udsættes for. Det er derfor vigtigt at forstå miljøet og de behov, som modtagerne har for på bedst mulig måde reducere potentielle risici.
 
Hvorfor valgte du at arbejde for FN’s Fødevareprogram? 
Jeg søgte mere international erhvervserfaring, og især inden for den humanitære sektor. Jeg har altid ønsket at arbejde for FN, og især for FN’s Fødevareprogram, da jeg vidste at organisationen var mere operationel. Da jeg så at JPO-stillingen for FN’s Fødevareprogram matchede min baggrund, og min erfaring inden for mikrolån, som jeg har fået fra tidligere arbejde i Afrika, besluttede jeg at tage chancen og søge stillingen. 

Sara interviewer ledere og beboere i en landsby under en eskursion til Samburo.
 
At arbejde i felten gav Sara muligheden for at møde de mennesker, som WFP arbejder for.
Copyright: WFP/Sara Belfrage
 
Hvad har gjort mest indtryk på dig gennem din tid som JPO for FN’s Fødevareprogram?  
En af de mest fascinerende og interessante oplevelser med FN’s Fødevareprogram var, da jeg var ude på en tre-ugers mission i den nordlige del af Kenya, kaldet Samburu. Jeg ledte et team på 15 personer, og vores mål var at vurdere markeder og forskellige forsyningskæder, hvor penge- og værdibevisprogrammerne kunne være en mulighed.  
Vi kørte i uger og dage for at undersøge fjerntliggende markeder og landsbyer. De steder vi besøgte, interviewede jeg landsbyledere og befolkningen. Jeg så steder, jeg aldrig har troet, jeg ville få at se, og jeg mødte folk, jeg aldrig ville forvente at komme så tæt på. Jeg begyndte at forstå FN’s Fødevareprograms arbejde meget bedre, samt hvem de mennesker vi arbejder for, er.
 
Hvad har været den mest udfordrende oplevelse du har haft i din tid hos FN's Fødevareprogram? 
En af de mest udfordrende oplevelser jeg har haft, har været at forstå kompleksiteten af det miljø vi arbejder i, og fuldt ud forstå behovene hos de mennesker, vi giver fødevareassistance. Det har været godt at arbejde i Kenya efter mit første år i hovedkontoret i Rom, og komme "tættere" på modtagerne, og besøge de steder hvor FN’s Fødevareprogram arbejder.

 

Har du et godt råd til dem, som gerne vil have en karriere indenfor humanitært arbejde? 
For at få en karriere inden for FN’s Fødevareprogram, er det meget vigtigt at have erfaringer fra felten. Jeg startede i en lille NGO i Uganda og fik praktisk erfaring og viden, som hjalp mig til at få en fod indenfor i FN’s Fødevareprogram. Der er mange små NGO'er, som ingen rigtig kender, og som gør et stort arbejde. Det er godt at starte her, hvis man ønsker en karriere indenfor det humanitære område. 
Mit råd er, at få en klar ide om ens interesseområde, og derefter undersøge hvilke humanitære organisationer, der arbejder herinde for.