Hvis jeg ikke gør mit arbejde godt nok, kan det påvirke tusindvis af mennesker.

Udgivet på 13 august 2012
"Hvis jeg ikke gør mit arbejde godt nok, kan det påvirke tusindvis af menneskers liv. Det er en god motivation!" - Andreas Hansen. Copyright: WFP/Andreas Hansen
Han kommer oprindeligt fra Jægerspris i Nordsjælland, men bor nu i Etiopien hvor han arbejder for FN's Fødevareprogram (WFP). Mød 28-årige Andreas Hansen og hør hans fortælling om hverdagen i det afrikanske land, om en stamme som ikke spiser fisk og om forkærligheden for musik, som sørger for lidt afstand til de daglige problemstillinger.
Hvad er det du laver for WFP, hvor lang tid har du gjort det og hvorfor valgte du at arbejde for en humanitær organisation? 
Jeg har siden januar 2011 arbejdet som Junior Professional Officer (JPO), finansieret af det danske Udenrigsministerium, på WFP’s landekontor i Etiopien. Jeg arbejder i kontorets programafdeling, hvor jeg er ansvarlig for nødhjælpsindsatsen i Etiopiens Somali Region på grænsen til Somalia. Som en del af nødhjælpsprogrammet i Somali Region distribuerer WFP hver måned mad til mere end 1 mio. mennesker, ligesom vi har en række andre programmer i regionen. 
 
Hvad er din uddannelsesbaggrund og hvad lavede du inden WFP?
Jeg har læst statskundskab ved Københavns Universitet. Under studiet og inden jeg startede hos WFP arbejdede jeg bl.a. hos FN i Tanzania, ved den danske FN-mission i New York og i Udenrigsministeriet i København.  
 
Hvordan er det at bo og arbejde i Etiopien?
Etiopien er et utroligt fascinerende land – ikke mindst kulturelt og historisk – og det eneste afrikanske land, der aldrig har været koloniseret.
 
Samtidig er det enormt varieret: at rejse fra en moderne afrikansk storby som Addis og til stammefolkene i Etiopiens mange regioner er virkelig som at komme til en anden verden.
 
Derudover er det et meget sikkert sted at bo, arbejde og rejse i. Desværre er det stadig kun de færreste udenfor Etiopien, der kender til disse sider af landet. De fleste tænker jo fortsat på hungersnød, når snakken falder på Etiopien. 
 
Arbejdsmæssigt er det også vanvittigt spændende, da hele paletten af WFP aktiviteter – fra traditionel nødhjælp, over arbejde-for-mad programmer og til de mere langsigtede udviklingsprojekter som skolemad og partnerskaber med lokale landbrugskooperativer  - bliver implementeret i Etiopien. Herudover har WFP været til stede i Etiopien i mange årtier, og herigennem opbygget en enorm erfaring gennem de mange dygtige lokaltansatte etiopiske WFP-ansatte. 
 
Hvordan ser en normal arbejdsdag ud for dig? 
Det varierer meget i forhold til om jeg er på kontoret i Addis eller felten. I Addis bruger jeg meget tid på møder og koordinering med vores partnere i den etiopiske regering, andre FN-organisationer og NGOer. Når jeg er i felten, bruges tiden mest på at rejse rundt sammen med vores lokaltansatte i de berørte områder og vurdere fødevaresituationen og diskutere, hvordan vi kan løse problemerne og forbedre vores operation. 
 
Det kan jo umiddelbart lyde simpelt at uddele mad til folk, men det er det langt fra. Processen med at sikre at det er de rette mennesker, der modtager den rette mad på det rette tidspunkt og i de rette mængder, indeholder utroligt mange potentielle faldgruber – både i forhold til at sikre at vi har tilstrækkeligt mad til at dække de store behov i Etiopien, til at få maden ind i Etiopien og ud på lagrene rundt om i landet og så endeligt uddelt til de mest nødlidende mennesker.  
 
Føler du at jeres arbejde gør en forskel?
Absolut. Jeg er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at vi gør en enorm forskel i Etiopien. Som nævnt giver vi som en del af vores nødhjælpsoperation i Somali region hver måned mad til mere end 1 mio. mennesker. Så hvis jeg ikke gør mit arbejde godt nok, kan det påvirke tusindvis af menneskers liv. Det er en god motivation!
 
Har I en stor opgave foran jer for øjeblikket? 
Fødevaresituationen i Etiopien er relativt bedre nu end den var under den alvorlige tørke sidste år, men der er stadig mange områder der er hårdt ramt og som har brug for hjælp. Derudover arbejder vi konstant med at forbedre vores operationer i Etiopien samt på at tage skridtet fra traditionel nødhjælp og hen mod en mere langsigtet, strategisk fødevareassistance, der kan styrke modstandskraften og den langsigtede udvikling i Etiopien. P4P (Purchase for Progress) og Cash and Voucher programmer er nogle af vores nye spændende initiativer i Etiopien. 
 
En oplevelse der har gjort særligt indtryk på dig?
Jeg arbejdede sidste år under den alvorlig tørke to måneder pa vores feltkontor i Awassa i Etiopiens sydvestlige Southerns Nations region. På en af vores missioner besøgte vi South Omo som er et område tæt ved grænsen til Kenya og Sydsudan og kendt for de mange forskellige stammer. En af stammerne boede ved bredden af Lake Turkana og manglede i kritisk grad mad til sig selv og deres dyr, da vi besøgte dem. 
 
Paradoksalt nok kunne vi kun få km derfra – på den kenyanske bred af Lake Turkana - se lastbiler komme fra Nairobi og hente friske fisk fra søen. Men stammen på den etiopiske side spiste ikke fisk, da det ikke var tilladt ifølge deres kultur. De ville bogstaveligt talt næsten hellere dø af sult end spise fisk. 
 
Hvad ville du gerne være da du var lille? 
Jeg har altid haft en stærk udlængsel og så længe jeg husker altid gerne villet arbejde internationalt – som journalist, rejsebogsforfatter, diplomat etc. At det lige blev inden for den humanitære sfære var så lidt af et tilfælde. 
 
Har du et par tips til dem som gerne vil arbejde med humanitær assistance? 
JPO programmet er en fantastisk indgang til FN-systemet – både den humanitære, udviklingsmæssige og politiske del af FN. Derudover er det en fordel at få så meget praktisk felterfaring som muligt – gennem praktikophold, frivilligt arbejde, rejser etc. Samtidig vil jeg anbefale at holde godt øje med og få erfaring med nogle af de nye trends inden for humanitær bistand, fx. Cash and Voucher, det øgede fokus på accountability (ansvarlighed) osv. 
 
Når først man er ude vil jeg mene at to kerneegenskaber er ydmyghed og tålmodighed. Man kommer nemt til at arbejde sammen med en gruppe mennesker, som har arbejdet med humanitære problemstillinger i årtier og kender de lokale dynamikker ud og ind. I den situation er det i starten essentielt at kunne lytte, lære og suge til sig. Det gælder ikke mindst i et land som Etiopien, som har en stærk regering og et generelt stærkt lokalt ejerskab af de forskellige programmer.  
 
Derudover er det min erfaring, at når man er ude og væk fra de faste rammer, så er det vigtigt at have noget andet at give sig til end kun arbejdet. I Addis bruger jeg uden for arbejdet meget tid på Addis Rumble bloggen (www.addisrumble.com), hvor jeg sammen med min kæreste skriver om musik, kunst og kultur fra Etiopien og resten af Afrika.
 
På bloggen prøver vi at give et mere nuanceret billede af Etiopien som et land med et ufattelig rig traditionel og moderne kultur og som kan tilbyde meget andet end sult og langdistanceløbere. På et personligt plan giver det samtidig en god balance i forhold til de humanitære problemstillinger, jeg arbejder med i det daglige arbejde, og som jo desværre alt for sjældent er ligefrem positive.