Handler det ikke bare om at få mad nok?

Udgivet på 20 november 2012
Hvor vigtig er ernæring for børn og skal de ikke bare have nok mad? Vi har spurgt WFP's ernæringsekspert, Anna Horner, om hvor vigtig ernæring egentlig er.
1. Hvor mange børn i verden er ramt af sult og fejl- eller underernæring? 
 
I 2011 antog man, at der i hele verden var 165 millioner børn under fem år, som var kronisk underernæret, hvilket betyder at de i deres første leveår har lidt af hæmmet vækst og hæmmet udvikling. Samme år antog man, at 52 millioner børn blev ramt af akut underernæring eller fejlernæring, hvilket er forbundet med øget risiko for sygdomme og dødsfald. 
 
Både fejl- og underernæring er udbredt i Vest Afrika regionen, hvor det anslås at ca. 36 procent af børnene under fem år lider af kronisk underernæring. Samtidig anslås det, at 5 millioner børn på et tidspunkt vil blive ramt af akut underernæring. 
 
2. Hvordan påvirker sult, fejl- og underernæring børn?
 
Sult, fejl- og underernæring kan have livsvarig påvirkning på børn. Undersøgelser viser, at under- og fejlernæring kan forårsage uoprettelige skader på børns vækst og udvikling, samt øget risiko for dødsfald. Studier har for eksempel vist, at kronisk underernæring i de første 2 år af et barns liv forhindrer barnet i at nå sit fulde fysiske og mentale potentiale, øger risikoen for sygdomme, påvirker koncentrationsevnen i skolen og endda har indflydelse på indkomsten senere i livet. 
 
Konsekvenserne af under- og fejlernæring er arvelige, de bliver givet videre fra mor til barn, og derved er det med til at opretholde en dårlig helbreds- og ernæringscyklus. 
 
WFP's ernæringsekspert 

Anna Horner er en af WFP's ernæringseksperter og arbejder pt i Vest Afrika. Billederne har hun taget under hendes besøg i felten.

 
3. Hvad er de største konsekvenser ved sult/under- og fejlernæring hos børn? 
 
Et barn som lider af Moderat Akut Underernæring (MAM) har 3-4 gange større risiko for at dø, end et barn som har fået den rette ernæring, da barnet er ekstra sårbart overfor infektioner og dermed yderligere forværring af ernæringstilstanden. Et barn som lider af Alvorlig Akut Underernæring (SAM) har 9 gange større risiko for at dø, sammenlignet med et barn som er velernæret. 
 
Selvom kronisk underernæring, eller ”stunting”, ikke er direkte forbundet med større risiko for dødsfald, har børn med kronisk underernæring større risiko for få kroniske sygdomme, såsom diabetes eller hjertekarsygdomme senere i livet. 
 
 
 
4. Hvorfor er den rette ernæring især vigtig de første 1000 dage af et barns liv?
 
Undersøgelser har vist, at investering i den rette ernæring de første 1000 dage af et barns liv – fra undfangelse til toårsalderen – er afgørende for en sund vækst, udvikling og produktivitet. WFP’s ernæringsprogrammer prioriterer dette kritiske tidspunkt, som ofte referes til som ’mulighedens vindue’, ved at fokusere på ernæringsprogrammer til børn, gravide kvinder og ammende mødre, da de fra et ernæringsperspektiv er de mest sårbare. 
 
Da under- og fejlernæring gives videre fra mor til barn, har en under- eller fejlernæret mor større risiko for at føde et undervægtigt barn. Dette barn har tilmed større risiko for at vokse op som under- eller fejlernæret. Ved at give specielle ernæringsrige produkter til børn og mødre på dette kristiske tidspunkt i deres liv, kan vi være med til at bryde den onde cyklus og mindske under- og fejlernæringsbyrden for de fremtidige generationer. Det er derfor på dette tidspunkt, WFP sigter mod at gøre en forskel med vores ernæringsprogrammer.
 
5. Hvilken form for ernæring har børn brug for, og hvorfor er det ikke kun et spørgsmål om mængden af mad? 
 
Det er af stor betydning for børns helbred og ernæringstilstand, at de får de rette ernæringsstoffer. God ernæring er derfor ikke kun et spørgsmål om kvantitet, men et spørgsmål om både den rette kvantitet og kvalitet. Uden den rette ernæring i den rette mængde, hæmmes barnets vækst, hvilket kan medføre kronisk eller akut underernæring og mangler af mikronæringsstoffer. De første to år af et barns liv er især vigtige, da det er på dette tidspunkt de er i rivende udvikling og derfor har et stort behov for de rette næringsstoffer.
 
I de fleste regioner hvor WFP arbejder, og især tværs over Vest Afrika, kæmper familier for at kunne give de yngste en alsidig kost af næringsrige fødevarer, der kan være med til at give dem de absolut nødvendige aminosyrer og mikro- og makro-næringsstofferne, som kræves for en sund vækst og udvikling.  WFP’s ernæringsprogrammer sigter derfor ikke blot mod at give børnene nok mad, men også den rette form for mad så de kan få opfyldt deres ernæringsbehov. 
 
6. Hvad gør WFP for at hjælpe børnene?
 
WFP sætter særlig fokus på  den rette ernæring i alle programmerne verden over. Den største prioritet i WFP’s ernæringsprogrammer er at sænke under- og fejlernæringsraterne og reducere risikoen for dødsfald blandt de mest sårbare børn. WFP arbejder både med forebyggelse af forskellige former for under- og fejlernæring og behandler børn som lider af moderat underernæring (MAM) og under- og fejlernærede gravide kvinder eller ammende mødre, ved at give dem ernæringsberigede fødevare på de kritiske tidspunkter. 
 
Da ernæringsspørgsmålene går igen i WFP’s arbejde, arbejder vi også mod at integrere ernæringsaspektet i andre aktiviteter, såsom skolemad, mad for arbejde eller i perioden efter nødhjælpsoperationerne, som redskaber i ernæringsunderstøttelse. Igennem WFP’s omfattende skolemadsprogram for eksempel, modtager børn et varmt måltid eller en ernæringsberiget snack, som hjælp til at vokse og koncentrere sig. Samtidig er et dagligt måltid også et incitament for forældrene til at sende deres børn i skole. Disse programmer gør især pigerne opmærksomme på vigtigheden af en ordentlig kost. Aktiviteter som undervisning i dyrkning af afgrøder, være med til at lære børn, hvordan man spiser ordentlig, og derved give beskeden videre til næste generation. 
 
Under fødevare og ernæringskrisen i Sahel dette år, iværksatte WFP ernæringsprogrammer i 8 lande i regionen og gav absolut nødvendig ernæringsstøtte til næsten 1,5 millioner kvinder og børn.
 
7.  Hvordan benhandler og forebygger I under- og fejlernæring? 
 
WFP arbejder aktivt for både at forebygge og behandle under- og fejlernæring. Dette gør det muligt at hjælpe de børn som allerede er under- eller fejlernæret med at genvinde en sund ernæringstilstand, samt sikre at de som er i risiko for at blive ramt af under- eller fejlernæring, forbliver raske. 
 
For at behandle akut underernæring blandt børn under femårsalderen, støtter WFP de ernæringsprogrammer som findes i de lokale sundhedsklinikker og i samfundene på tværs af regionen.Disse programmer giver børn de rigtige ernæringsprodukter hver dag indtil barnet er kommet sig, kontrollerer regelmæssigt barnets vækst, giver basal behandling for sygdomme og rådgivning til mødre om god ernæring, sundhed og hygienepraksis.Disse programmer behandler også under- og fejlernæring blandt gravide kvinder og ammende mødre for at sikre deres og deres børns sundhed. 
 
Der hvor under- og fejlernæring er særdeles fremherskende, iværksætter WFP programmer som giver børn under to år og gravide kvinder ernæringsrige fødevarer for at sikre, at de ikke kommer til at lide af under- eller fejlernæring. Disse programmer er generelt iværksat under katastrofer eller under den tilbagevendende periode med sult inden høsten fra april til september, hvor udsatte grupper har svært ved at få adgang til den rette kost og derved er i større risiko for at lide af under– eller fejlernæring. 
 
8. Hvad vil du gerne fremhæve på børnenes dag? 
 
Selvom mad spiller en central rolle i bekæmpelsen af under– og fejlernæring, så handler det ikke kun om mad. For at kunne behandle og forebygger under– og fejlernæring er der brug at takle andre problemer, såsom dårlig adgang til basale sundhedsydelser og utilstrækkelig adgang til fødevarer og pleje af børn. Derfor kan den rette mad på det rette tidspunkt gøre en endnu større forskel for børns ernæringstilstand rundt omkring i verden, hvis programmerne integreres med andre aktiviteter.
 
WFP sigter mod at integrere deres ernæringsarbejde i en større kontekst ved at undervise mødre i den rette ernæring til børn, samt dele nøgleinformationer om sundhed, som sikrer, at børn får den ernæring som de har brug for. Ydermere kan en forbedring af adgang til rent vand og sanitet, samt sundheds og ernæringsydelser såsom vaccine, ormekure, A vitamin og jernsupplementer være med til tage fat i hovedårsagen til under- og fejlernæring. 
Forbedring af børns ernæring kræver derfor en kollektiv indsats blandt forskellige beslutningstagere. WFP fortsætter i sin kamp mod under– og fejlernæring ved at arbejde tæt sammen med samarbejdspartnere fra nationale regeringer, FN organisationer, NGOer, den private sektor og akademiske institutioner.
 
Ved at øge den ernæringsmæssige indflydelse i programmerne til mere end 100 millioner mennesker hvert år, har WFP en enestående mulighed for at styrke den næste generation samtidig med at vi bekæmper sult, fejl- og underernæring på det globale plan. 
 
Ernæringsindsatsen under Sahelkrisen i 2012: 
Ernæringsassistance var et af nøgleelementerne i WFP’s indsats mod fødevarekrisen i Sahel i 2012. I år iværksatte WFP storstilede ernæringsprogrammer i otte lande på tværs af Sahel regionen, som sigtede mod at nå ud til mere end 3 millioner børn med livreddende ernæringsstøtte.
 
Disse ernæringsprogrammer hjalp med at forebygge en kulmination i under- og fejlernæringsraterne og hjalp med at reducere børnedødeligheden i en region hvor ca. 20 procent af børnene dør inden de når femårsalderen, og hvor under- og fejlernæring er med til at forårsage mere end 30 procent af dødsfaldene, selv udenfor kriseperioderne.