FN's Fødevareprogram slår alarm som følge af prisstigninger på fødevarer i det tørkeramte Niger

Udgivet på 14 december 2011
“Usædvanligt høje fødevarepriser påvirker udsatte mennesker, som står overfor stadigt voksende problemer, alt imens de kæmper for at brødføde sig selv og deres børn. Jeg er dybt bekymret over udsigterne til en forværring af fødevaresituationen i de kommende måneder; det er meget vigtigt at vi ikke læner os tilbage og venter på det værste.” - Landedirektør for FN's Fødevareprogram (WFP) i Niger, Denise Brown.
  • Niger befinder sig i øjeblikket i perioden umiddelbart efter årets høst – en tid hvor flere kornsorter er tilgængelige på markedet, hvilket normalt ville lede til et fald i fødevarepriserne. Dette er dog ikke sket i år. Den gennemsnitlige pris for hirse er steget med 37 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år (november 2010).
  • Nigers regering anslår, at op mod 750.000 mennesker er hårdt ramt af fødevaremangel i regionerne Tahoua, Tillabéri, Diffa samt i nogle områder af Zinder. Dette tal forventes at stige til op mod én million tidligt i 2012 i takt med at landet nærmer sig tørkeperioden i marts og april.
  • WFP sigter efter at nå ud med fødevareassistance til omkring 3.3 millioner mennesker i løbet af det kommende år med et budget på 163 millioner US dollars.

 

Sult i sigte for tørkeramte Niger - En dårlig høst i det fattige vestafrikanske land Niger truer med udsigter til en lang sultperiode. I mange landsbyer er kun kvinderne og børnene tilbage, efter at mændene er rejst til nabolandene Benin og Elfenbenskysten for at finde arbejde. Men der er stadig håb for Niger, hvor igangværende projekter vender gold ørken til produktiv landbrugsjord. Se videon her.