Fødevaresikkerhed skal på bordet

Udgivet på 25 juni 2012
Modstandsdygtigheden skal opbygges for vores og de fremtidige generationers skyld. Copyright: WFP
Lederne af FAO, WFP, IFAD og Biodiversity International har skrevet en kronik, som adresserer sammenhængen mellem fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling. Det hele handler om opbyggelse af modstandsdygtigheden og for at sikre dette, skal der mad på bordet.
Sult: Et problem som kan løses
De kæmper med at dyrke afgrøder i udtørret jord. De må se fortvivlet til når deres frøplanter og kvægbesætning bliver skyllet væk af oversvømmelser. De ser stille til mens andre køber fødevarer på markederne, som de ikke længere selv har råd til.
 
Hvem er de? De er de flere hundrede millioner mennesker som dagligt kæmper for – ofte forgæves – at skaffe tilstrækkeligt med nærende mad til at kunne leve et sundt liv. Sult er et af verdens største problemer, som kan løses. Og løsningen af det problem er forudsætningen for bæredygtig udvikling. 
 
Det er en tragisk ironi, at mange af dem som sulter kunne i teorien have bedre adgang til fødevarer - men det har de ikke. De er bønder som knap kan dyrke afgrøder nok til at brødføde deres egne familier, de er jordløse og de er fattige byboere som bor i samfund, hvor der er adgang til rigelige fødevarer. Deres børn er ofte under- eller fejlernærede, eller truede af kronisk sygdom, fysisk og psykisk underudvikling og deres forventede levetid er reduceret.  
 
De personificerer en helt central kendsgerning, som alle deltagerne i Rio+20, FN’s Konference for Bæredygtig Udvikling må acceptere: Bæredygtig udvikling kan ikke opnås hvis flere milliarder mennesker lever i sult og fattigdom.

Sahel-regionen i Vestafrika er plaget af tørke og interne konflikter. Millioner af mennesker er truet af sult. Se mere 

Temaet for Rio+20 topmødet er “Den fremtid vi ønsker.”  For mange af de 1.3 milliarder mennesker som lever i ekstrem fattigdom, er den fremtid, som de ønsker, indenfor rækkevidde. Men de får den kun, hvis regeringer og deres befolkning, civilsamfundet og den private sektor accepterer og handler ud fra det faktum, at det er et hvert menneskes ret at være fri for sult.
 
Hvad skal der gøres  
For at opnå dette må vi forbedre menneskers adgang til fødevarer i deres lokalsamfund, forhøje fødevareproduktionen med 60 procent inden 2050, mærkbart reducere store mængder tab og spild af mad  og udnytte vores naturlige ressourcer mere bæredygtigt og dermed sikre en bedre fremtid for de næste generationer.  
 
De mennesker som arbejder på verdens mere end 500 millioner små landbrug, er drivkraften bag de landlige økonomier og varetagerne af størstedelen af vores naturlige ressourcer og den landbrugsmæssige biodiversitet. De har et stort potentiale som iværksættere, men mangler midlerne til at opbygge deres virksomhed, samt deres egen og andres fødevaresikkerhed.  
 
Når mennesker har adgang til ernæringsrige fødevarer og når de er er i stand til at brødføde sig selv, gavner det hele samfundet. Produktiviteten øges, indtægter stiger og adgang til sundhedspleje og uddannelse forbedres. 
 
Rio+20 topmødet er en mulighed for at tage denne udfordring op. Vi er nødt til at arbejde sammen for at implementere politiske reformer, skabe incitamenter, investere i forskning og innovation, styrke de menneskelige ressourcer og udvide markederne for landmænd, deres familier og mindre landbrugserhverv.
 
Vi er nødt til at forbedre vores fødevareproduktion og forbrugsmønstre ved at anvende knappe ressourcer mere ansvarligt. Vi kan ikke opnå langtidssigtet vækst i landbruget, med mindre vi administrere landjorden, vand, fiskeri, skove og biodiversiteten på en bæredygtig måde. 
 
Bæredygtighed og modstandsdygtighed 
Bæredygtige løsninger skal være retfærdige løsninger. En stor del af småbønderne er kvinder. For at sikre en bæredygtig udvikling af landbrug og fødevaresikkerhed, skal kvinder have lige adgang til ressourcer og deltagelse i samfundsmæssige beslutningsprocesser som mænd. 
 
Langsigtede forbedringer for millioner af mennesker afhænger af opbygningen af deres modstandsdygtighed ved hjælp af klima-venlige landbrugs- og sikkerhedsnet programmer. Dette vil styrke deres evne til at modstå og komme sig efter konsekvenserne af f. eks. ekstreme vejrforhold, fald påmarkederne og stigende fødevarepriser. Det afhænger også af, at landbrug kan producere forskelligartede fødevarer, som understøtter en sund kost, og at vi bliver bedre til at reducere tab og spild af fødevarer. 

WFP hjælper modstandsdygtigheden på vej ved hjælp af forskellige programmer. Det er hjælp til selvhjælp og fundamentet for bæredygtig udvikling. Se mere  
 

 
Mens verdens ledere mødes i Rio, står vi ved en skillevej. I den ene retning er der yderligere miljøforringelser og menneskelig lidelser; i den anden retning er den fremtid som vi alle ønsker. Rio topmødet udgør en historisk chance som vi ikke har råd til at miste. Det er muligt at opnå sundere fødevarer for alle og et bedre økosystem. Vi ved, hvordan vi skal bekæmpe sult og hvordan vi skal håndtere klodens ressourcer mere bæredygtigt. Men vi mangler en større politiske vilje til at sikre dette. 
 
Vi bør se Rio+20 topmødet som en begyndelse på en ny proces og ikke en afslutning. Fristen for FN’s 2015 mål (MDGs) er nær fremtid. Og vi må optrappe vores indsatser for at nå de mål. Rio bør være afsættet fra 2015 målene og deres deadline til et sæt nye mål. Dette er vores mulighed, og vi må gribe den, mens vi stadig kan. 
 
Skrevet af: 
Kanayo F. Nwanze, præsident for IFAD (FNs fond for Landbrugsudvikling), José Graziano da Silva generaldirektør for FAO (FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation), 
Ertharin Cousin administrerende direktør for WFP (FNs Fødevareprogram) og 
Emile Frison, generaldirektør for Bioversity International.