Erklæring fra WFP's administrerende direktør, Josette Sheeran, ved afslutningen på det internationale topmøde om bistandseffektivitet i Busan, Sydkorea

Udgivet på 01 december 2011
På et kritisk tidspunkt i verden, hvor ressourcerne er knappe og de humanitære behov er akutte, har leveringen af fødevarebistand aldrig været vigtigere. Hos FN’s Fødevareprogram (WFP) er vi fast besluttede på at levere den rigtige form for bistand, på de rigtige steder, på det rigtige tidspunkt og til de rigtige mennesker. Uanset hvor udfordrende omstændighederne måtte være.

Her i Busan er vi blevet enige om en ny aftale for engagement i skrøbelige stater, som er designet til at bygge tillid og opnå bedre resultater – kort sagt, til at være mere effektiv. For WFP – som arbejder for at yde fødevarehjælp i næsten alle verdens skrøbelige stater – betyder dette, at det er nødvendigt at fortsætte med at leverer livreddende humanitær bistand gennem støtte fra vores donorer, selv i de mest vanskelige miljøer, men altid med henblik på en overgang til genopbygning og længerevarende udvikling.

Størstedelen af WFP’s arbejde foregår i skrøbelige stater, og vi er fast besluttede på at arbejde i sådanne udfordrende miljøer på den mest effektive og gennemsigtige måde muligt. I skrøbelige stater er fødevarebaserede sikkerhedsnet samt fødevare- og ernæringssikkerhed vigtige redskaber i opbygningen af fred og sikkerhed og i beskyttelsen af de mest marginaliserede. Det er vigtigt at opbygge modstandskraft og bygge bro mellem nødhjælpsforanstaltningerne og hurtig genopbyggelse og udvikling. WFP gør brug af nye værktøjer, så som Purchase for Progress (P4P) programmer og lokale indkøb i skrøbelige stater for at hjælpe med at løfte samfund ud af fattigdom og støtte folk i deres bestræbelser på at forbedre deres liv.

Jeg mener, at P4P sammen med andre af WFP’s programmer er rigtig gode eksempler på WFP’s arbejde i praksis. P4P arbejder med småbønder for at forbinde dem med formelle markeder, for at øge deres omsætning og for at stimulere landbrugsproduktion. Det er den slags win-win situationer, vi har brug for flere af indenfor bistands- og udviklingsverdenen for at kunne opnå konkrete resultater.

WFP stræber efter at være på forkant med innovation indenfor bistandseffektivitet og bruger nye værktøjer for at hjælpe sultne mennesker til at blive selvhjulpne. Dette omfatter brug af mobiltelefon-teknologi i leveringen af madkuponer, udvikling af lokalt producerede specialiserede fødevarer som hjælper med at forhindre underernæring hos små børn, og investeringer i varslingssystemer som kan facilitere nødhjælpsindsatsen. Alle disse hjælper med at opbygge spirende lokale fødevaremarkeder.

Den private sektor er en vigtig partner i kampen mod sult og er nu blandt WFP’s ti største partnere og donorer. Gennem Project Laser Beam, for eksempel, samler WFP ekspertisen fra FN organisationerne med viden fra 500 virksomheder og andre i den private sektor, for således at samarbejde med lokale regeringer og firmaer for at finde nye løsninger på underernæring hos børn. Projektet foregår i øjeblikket i Bangladesh og Indonesien som en femårig forsøgsordning og vil kunne gentages i andre lande, hvor underernæring er udbredt.

Disse er blot nogle af de nye værktøjer, vi diskuterede i Busan, som er med til at gøre WFP effektiv og ansvarlig, og som bekræfter vores tro på, at vi sammen kan sætte en stopper for sult indenfor vores levetid.