"Det begynder med mig": Bono, Italien og Irland sammen for Syrien og en verden uden sult

Udgivet på 07 september 2015

MILANO - FN’s Fødevareprograms (WFP) eksekutivdirektør, Ertharin Cousin, takkede Bono, U2’s forsanger og medstifter af organisationen ONE, Italiens premierminister Matteo Renzi og Irlands landbrugsminister Simon Coveney for deres bestræbelser på at give støtte og give stemme til verdens sultende og fattige.

Bono og Cousin mødtes søndag aften til Expo Milano 2015’s særlige event "Det begynder med mig”, der havde Irland og Italiens regeringer som værter. Formålet var at mobilisere folk i udfordringen om en verden uden sult i vores levetid, og øge bevidstheden om behovet for yderligere ressourcer til det stigende behov blandt mennesker, der flygter fra konflikter.

"For at bekæmpe sult må vi have offentlighedens hjælp. Folk må hæve deres stemmer og forlange en verden uden sult. Derfor er jeg så glad for, at Bono er kommet til Expo i denne vanskelige tid, for at få det til at ske, "sagde Cousin med henvisning til den udfordring det er at sikre stabil finansiering til katastrofeindsatsen i Syrien og nærområderne.

"Jeg synes, det er udsædvanligt, at en organisation som WFP overhovedet eksisterer, når du og dine medarbejder hvert år er nødt til at gå ud og bede om midler for at kunne udføre jeres arbejde. Lige nu har vi en flygtningekrise i Jordan, og ... WFP er tvunget til at skære ned på indsatsen på grund af manglende midler," sagde Bono. "Det er skamfuldt!"

Den irske landbrugsminister Simon Coveney, der var en af ​​hovedkræfterne bag arrangementet, sagde i sin indledende bemærkning, at Irland vil donere DKK 450 millioner til WFP over tre år – med et særligt fokus på flygtninge.

Italiens premierminister, Matteo Renzi, understregede behovet for flere ressourcer for at bekæmpe sult og lovede, at Italien i 2017 igen vil indtage en fjerdeplads på listen for det internationale samarbejde mellem G7-landene.

Den italienske landbrugsminister Maurizio Martina sagde, at der er behov for at både borgere og institutioner støtter op om kampen mod sult, og at Expo er det ideelle sted til at sætte ​​sult øverst på dagsordenen.

#                              #                                 #

WFP er verdens største humanitære organisation, der bekæmper sult på verdensplan, leverer fødevarehjælp i nødsituationer og arbejder med lokalsamfund for at forbedre ernæring og opbygge modstandskraft. Hvert år hjælper WFP omkring 80 millioner mennesker i 80 lande.

Følg os på Twitter @WFP_Media & WFP_DK
For yderligere information, besøg vores hjemmeside: da.wfp.org

Fotos fra eventen kan downloades her

For video af begivenheden, kontakt venligst: jonathan.dumont@wfp.org

For yderligere information kontakt venligst:
Anne Poulsen, WFP/København, Mob. +45 4050 3993, Email: anne.poulsen@wfp.org