Assistance til Syrien og til syriske flygtninge

Udgivet på 29 juni 2012
En dreng fra Syrien henter hans families madration i en flygtningelejr i det nordlige Jordan. WFP optrapper deres fødevareassistance for at kunne nå ud til 500,000 mennesker, som er ramt af konflikten i Syrien. Copyright: Abeer Etefa
FN ’s Fødevareprogram har netop lanceret et program, der deler fødevarekuponer ud i Bekaa-dalen i Libanon som en del af en regional nødhjælpsoperation til støtte for 40.000 syriske flygtninge, som er flygtet fra uroligheder i deres land.

WFP vil nå ud til 27.000 flygtninge i Libanon ved udgangen af juli med planer om at optrappe og nå ud til i alt 40.000 personer inden udgangen af året.

Fødevarekuponerne giver mennesker der bor i byområder mulighed for at købe mad og friske råvarer fra de lokale butikker og derigennem støtte den lokale økonomi. 

WFP optrapper bistanden til 120.000 syriske flygtninge i nabolandene Irak, Jordan, Libanon og Tyrkiet. Undersøgelser i disse lande har vist, at mad er en topprioritet for flygtninge.

Fødevareassistance ankommer til syriske flygtninge i Jordan. Se mere her  

 
"De fleste syrere har forladt deres hjem og lagt deres liv bag sig, og bor nu i bedste fald hos værtsfamilier og i værste fald i forfaldne huse, som de deler med andre flygtningefamilier,"  siger Daly Belgasmi, WFPs regionale direktør for Mellemøsten og Nordafrika. "WFP tager hånd om disse flygtninges umiddelbare behov for fødevarer, som led i en fælles FN indsats for at lindre lidelserne for titusindvis af syriske flygtninge." 
 
FN’s humanitære organisationer og partnerorganisationer har anmodet om USD 193 millioner (DKK 1,15 milliarder)til støtte for det stigende antal syriske flygtninge i nabolandene.
 
Som en del af denne fælles appel, har WFP behov for USD 23,8 millioner – svarende til 142 mio. danske kroner - til at dække fødevarebehovet hos flygtninge i løbet af de næste seks måneder. 
 
Humanitære organisationer har de sidste tre måneder registreret mere end 500 syriske flygtninge i gennemsnit om dagen i nabolande.  Et stort antal mennesker har forladt byerne Homs, Hama og Idleb og områderne omkring. 
 
WFP optrapper også sine operationer inde i Syrien for at nå ud til en halv million mennesker som har behov for fødevareassistance, og forbereder sig på yderligere at udvide sine operationer i juli for at nå ud til 850.000 mennesker, som er ramt af den nuværende krise.