Arbejdet er udfordrende, men også utroligt givende

Udgivet på 09 august 2012
Som barn drømte Inka Himanen om at tage på ekspeditioner til Amazonas jungle for at studere de vilde dyr. Det kom hun dog aldrig til, men hun fik set junglen i Sydamerika. I dag arbejder Inka som Programme Officer for Fn’s Fødevareprogram (WFP) i Columbia. Vi spurgte hende hvordan det er at arbejde i Columbia – her er hendes svar.
Inka Himanen arbejder for WFP i Columbia. WFP har som mål, at nå ud til 285,000 mennesker i landet i 2012.
Copyright: WFP/Carlos Perez
Hvor lang tid har du arbejdet for WFP i Columbia?
Jeg har arbejdet som Programme Officer for WFP’s kontor i Bogota, Columbia, i tre år. Mit ansvarsområde inkluderer WFP’s operationer for de internt fordrevne (IDPs), samt projekter med den private sektor og donorkontakt.
 
Jeg startede min karriere hos WFP i 2006 i Nepal som en Junior Professional Officer (JPO), en stilling som var finansieret af Finland. Der arbejdede jeg med WFP’s flygtninge operationer, som monitorerede fødevare forsyningerne til 120,000 Bhutanesiske flygtninge. Jeg flyttede fra Nepal til Haiti i 2008 for at få nye opgaver. 
 
Hvorfor er WFP tilstede i Columbia? 
50 år med konflikter mellem regeringen og illegale bevæbnede grupper har ført til et stort antal af internt fordreven i landet. Ifølge tal fra forskellige kilder, svinger antallet af internt fordrevne mellem 3,6 millioner og 4,9 millioner, hvoraf mange af dem er urbefolkningen og Afro-Columbianer.
 
Levebrødet og fødevaresikkerheden hos de internt fordreven ødelægges, når de tvinges til at efterlade alt. Udover at yde assistance og styrke de institutionelle kapaciteter, stiler WFP mod at formindske hullet i den humanitære assistance, og nå ud til de mennesker som er ramt er konflikten, men som ikke får deres behov dækket af regeringen.
WFP’s mål er at bygge broer mellem regeringens humanitære programmer og andre sociale programmer. Kombinationen af fødevareassistance og programmer giver menneskerne mulighed for at genopbygge deres liv, efter at have mistet alt. 
 
WFP i Columbia 

40 år med interne konflikter har resulteret i et højt antal af internt fordrevne. WFP forsøger bla. at nå ud til dem hvis behov ikke dækkes af regeringen 

Læs mere om WFP i Columbia: 

Copyright: WFP/Carlos Perez

Hvordan er det at arbejde i Columbia?
Columbia er fantastisk smukt og alsidig og det er et privilegium, at få lov til at rejse til forskellige dele af landet. Det er udfordrende at arbejde i et land, som har en stærk regering men som stadigvæk lider under den interne konflikt.
 
Det er udfordrende at arbejde i fjerntliggende områder, hvor illegale bevæbnede grupper er aktive og udgør en trussel mod arbejdet. Men en status som neutral humanitær organisation gør det muligt for WFP, at uddele den nødvendige assistance til de områder hvor det kan være svært, og nogen gange næsten umuligt, for regeringen at operere.  
 
Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?
Det gode ved at arbejde for WFP er, at resultaterne er tydelige. Sunde mødre og skolebørn, samt blomstrende småvirksomheder, er et eksempel på nogle af disse succeser.
 
Det der er mest givende ved arbejdet er, når vi får gjort noget konkret for de undertrykte, fattige og underernærede. Jeg er også glad for mine kollegaer og muligheden for igennem mit arbejde, at møde nye mennesker fra forskellige lande. 
 
Hvad har gjort størst indtryk på dig mens du har arbejdet for WFP?
Bare selve størrelsen på sult problematikken og den påvirkning det har på jordens befolkning, har gjort et stort indtryk på mig.
Men forståelsen for de muligheder der findes igennem international bistand, som virkelig redder liv i en humanitær krise og som kan takle mange af problemerne, har gjort et endnu større indtryk.
 
Den sjoveste oplevelse I din tid hos WFP? 
I Haiti var jeg en lille smule nervøs for at møde musikeren Wyclef Jean.
Jeg er en Fugees fan, så da jeg blev bedt om at rejse sammen med ham, da han skulle tage del i en fødevaredistribution i hans hjemland, må jeg indrømme, at jeg blev lidt nervøs. Heldigvis var jeg, til sidst, ikke så nervøs da jeg endelig skulle møde ham. 
 
Hvad lavede du inden WFP?
Jeg dimitterede fra gymnasiet i Frankrig og blev i landet for at studere sociologi og antropologi på universitetet.  Efter at have fået min kandidat tog jeg endnu en kandidatgrad i Political Science. Under mine studier lavede jeg feltarbejde i den Caribiske region og Centralamerika, hvor jeg forskede indenfor identiteter og sociale bevægelser blandt urbefolkningen.
 
Under mit ophold i Costa Rica arbejdede jeg også for en organisation, som støtter urbefolkningen. Efter dette begyndte jeg på min PhD og havde to praktikophold, først et med IOM efterfulgt af et hos UNHCR i Geneva. Desværre blev jeg aldrig færdig med min PhD… 
 
Har du nogle tips til dem som er interesserede i at arbejde med humanitær assistance eller for FN? 
Tålmodighed og fleksibilitet er essentielt, da almindelige opgaver kan ændre sig med kort varsel hvis en krise opstår. Man skal være klar til at rejse og bo under svære og nogle gange farlige forhold, og stå overfor mange forskellige former for uretfærdighed og elendighed.  
Det er også godt at være forberedt på lange arbejdsdage. Gode sprogfærdigheder og tidligere arbejdserfaringer i et udviklingsland er en stor fordel. 
 
Savner du nogensinde Finland?
Jeg har kun boet i Finland i 5 år, men jeg savner stadigvæk mange ting og mange af mine venner og bekendte. Men jeg prøver altid på at tilbringe min sommerferie i mit hjemland.