Afrikas Grønne Mur hjælper familier i Senegal

Udgivet på 15 april 2013

Kvinder i det nordlige Senegal plukker tomater og auberginer, der er plantet langs Afrikas Grønne Mur. Formålet er at holde Sahara Ørknenen tilbage med en grøn mur af træer. Copyright: WFP/ Gregory Barrow 

Bestræbelserne på at bremse Sahara-ørkenen med en mur af plantevækst betaler sig i Senegal, hvor lokalsamfundene høster friske frugter og grøntsager i det tørre ørken sand. Udover at Afrikas Grønne Mur er en nødvendig kilde til ernæring i områder, hvor fejlernæring er høj, er projektet også til gavn for lokalsamfundet for at kunne klare den stigende trussel fra klimaændringerne.

Widou Thiengoli (Senegal) – En række kvinder i farverige og mønstrede kjoler står foroverbøjet i den brændende eftermiddagsvarme og plukker modne tomater og lilla auberginer fra planter, som har rod i den sandede jord i landsbyen Widou Thiengoli i det nordlige Senegal. Høsten viser et håndgribeligt resultat af et visionært projekt, der består af at plante en mur af træer, som går på tværs af Afrika fra det vestlige Senegal til det østlige Djibouti.

Formålet med projektet, som 11 lande understøtter, er at holde Sahara ørkenen tilbage med en grøn mur af træer. Træerne fungerer som en barriere mod ørkenvinden, og hjælper med at bevare fugten i luften og i jorden, således at landbruget kan trives i områder, hvor under- og fejlernæring er et faretruende problem.

En mur af træer

I Widou Thiengoli er Afrikas Grønne Mur endnu ikke særlig høj eller grøn. Det vil tage tid før at de plantede træer vokser sig til sin fulde størrelse, og det vil tage tid før den politiske vision med en Grøn Mur, 15 km bred og med en strækning på 7.500 km midt over Afrika, vil blive realiseret. Men de lokale samfund i disse områder kan allerede mærke fordelene. 

Oprindelige Akacietræer trives i områderne, og der er blevet plads til arealer med grøntsager indhegnet mod køer og geder. Høsten har været god i år, og vil være et vigtigt ernæringssupplement til den lokale kost, der normalt er domineret af mælk og kød. Ethvert overskud der produceres bliver solgt på lokale markeder.  

"Da jeg var ung, var der mere vand i landsbyen, og vi producerede vores egne afgrøder af hirse," fortæller Khaira Haidara, vicepræsident for den lokale kvindeorganisation, som tænker tilbage til de dage hvor nedbøren var mere regelmæssig.

"Projektet har ændret vores liv positivt, samt givet os forskellige ting at spise, hvilket betyder at vi bekymrer os mindre om mad."

Klimaændringer

Ligesom mange lokalsamfund i landdistrikterne i Senegal, har beboerne fra Widou Thiengoli oplevet dramatiske ændringer i klimaet gennem de sidste 25 år. Antallet af perioder med ​​tørke er steget, nedbørniveauet er faldet med mere end en tredjedel, og når regnen endelig kommer, rammes mange områder af ødelæggende oversvømmelser.

FN’s Fødevareprogram støtter Afrikas Grønne Mur ved at give fødevareassistance til de lokale befolkningsgrupper under lavsæsonen, før der kan høstes. Derved hjælper FN’s Fødevareprogram samfundene med at blive modstandsdygtige og bedre rustet til at klare klimaforholdene. ”De lokale plejer at tage til byerne for at søge lønnet arbejde i lavsæsonen, men efter at projektet startede, har dette ændret sig,” fortæller Papa Sarr, Teknisk Direktør i det Nationale Agentur, The Great Green Wall. ”Med støtte fra FN’s Fødevareprogram har de lokale været i stand til at bosætte sig og dyrke jorden, og de kunne dyrke egne fødevarer og samtidig tjene penge. 

I år vil de lokale landmænd i Widou Thiengoli høste mange forskellige frugter, såsom mango, appelsiner, citroner, tamarinder, guava og æbler, men også grøntsager såsom kål, løg, tomater, salat og auberginer. Det er et skridt i den rigtige retning for en mere bæredygtig fremtid, og hvis visionen om et kontinentalt grønt bælte, Afrikas Grønne Mur, bliver realiseret eller ej, så kan effekten allerede mærkes i frontlinjen i form af bedre ernæring og øget modstandskraft.