10 Fakta om kvinder og sult

Udgivet på 08 marts 2016

 Kvinder har en afgørende rolle i kampen mod sult. Copyright: WFP/Rein Skullerud

Kvinder er ofte ofre for sult. De spiller også en afgørende rolle i kampen mod sult. Som mødre, bønder, lærere og entreprenører er de nøglen til en fremtid uden fejlernæring.

I udviklingslande bruger 79 % af kvinderne deres tid på at producere fødevarer fra landbruget. Kvinder udgør 43 % af arbejdsstyrken i landbruget. 

1. Forlængede kriser kan sætte fødevaresikkerhed og ernæring over styr. Det har kvinder har større risiko for at blive ramt af end mænd, og nogle steder kan deres adgang til nødhjælp kan blive undermineret af kønsbaseret diskrimination. 

2. Udbyttet for kvindelige landbrugere er 20-30 % lavere end for landmænd. Dette skyldes, at kvinder har mindre adgang til plantefrø, gødning og landbrugsudstyr. 

3. At give kvinder flere ressourcer i landbruget kunne nedbringe antallet af sultende mennesker i verden med 100 - 150 millioner.

4. Undersøgelser i en lang række lande har vist, at kvinder bruger 85-90 % af deres tid på at tilberede mad til familien.

5. I nogle lande er der tradition for at mænd og børn spiser før kvinder.

6. Når krisen rammer, er kvinder generelt de første til at ofre deres egne måltider, for at kunne beskytte og sørge for hele familien får mad nok.

7. Fejlernærede kvinder har øget risiko for at føde underernærede babyer.  Underernærede babyer har 20 % højere risiko for at dø inden de fylder fem år.

8. Omkring halvdelen af alle gravide kvinder i udviklingslandene lider af blodmangel. Det er hvert år årsag til at omkring 110.000 kvinder dør under fødsel.

9. Undersøgelse bekræfter, at børn og familiers sundhed og ernæring øges ved at lægge indkomsten direkte i kvindernes hænder. 

10. Uddannelse er nøglen. En undersøgelse viste, at børns fejlernæring over tid blev reduceret med 43 % på grund af kvinders uddannelse, mens fødevaretilgængeligheden  steg med 26 %. 


Copyright: WFP/Rein Skullerud

 

 Kilder:

Women in Agriculture: Closing the Gender Gap for Development, FAO, March 2011 (Fakta 2, 3, 9, 10). The role of women in rural development, food production and poverty eradication, UN Women, 2012 http://www.unwomen.org/2012/10/the-role-of-women-in-rural-development-food-production-and-poverty-eradication-2/  (Fakta 4). 

Committee on Food Security, FAO, 2011 http://www.fao.org/docrep/meeting/023/mc065E.pdf (Fakta 5, 6)Progress for Children: A World Fit for Children, UNICEF, 2007 (Fakta 7)

The Female Face of Farming, FAO, 2012 (citing Smith and Haddad 2000). http://www.fao.org/gender/infographic/en/  (Fakta  1,8)