”Det handler om menneskene”

Udgivet på 15 januar 2014
Det er vores arbejde i WFP at sikre, at alle påvirkede familier har den mad og næring, som de har brug for. Jeg tænker på historierne om min bedstefar, hvor begrænset tilgang, intense kampe og forhandlinger afbryder vores arbejde i Syrien." Rasmus Egendal er regional vicekoordinator for FN's Fødevareprograms operationer i Syrien og de omkringliggende lande.

Rasmus Egendal er regional vicekoordinator for WFP's nødhjælpsindsats i Syrien. Han har gennem hele sit liv været inspireret af sin bedstefars arbejde under Anden Verdenskrig og for Røde Kors. De humanitære værdier han levede efter har i høj grad inspireret Rasmus og hans arbejde for WFP.

”Det handler om menneskene.” Det lærte jeg af min nu afdøde bedstefar Kai Hammerich. Det er hans forbillede, jeg prøver at leve og arbejde efter, og et princip jeg ønsker at mine børn skal have. Min moralske guide og den største inspiration bag min egen karriere som humanitær arbejder, er min bedstefar, som en dristig, vedholdende og ukonventionel drømmer. Det var disse egenskaber, der hjalp ham med at opnå alt det han gjorde i sin livstid. Han fik sine tidlige erfaringer som præsident for Dansk Røde Kors i årene efter Anden Verdenskrig, hvor verden stod overfor en humanitær katastrofe uden fortilfælde.

Det mest slående i jobbet som assisterende nødhjælpskoordinator for FN’s Fødevareprograms håndtering af krisen i Syrien, er uforudsigeligheden ved de udfordringer vi møder hver dag. Uanset om jeg er på mit kontor i Jordan eller på et krisecenter for de fordrevne familier i Syrien, skal jeg tænke og handle hurtigt. Man kan planlægge efter alle tænkelige scenarier, men i katastrofer så dynamiske som denne, bliver man konstant overrasket og testet på at kunne reagere uden at tøve. Ingen undskyldning er acceptabel for en mor i Syrien, som er tvunget til at sende hendes børn sultne i seng.


I 1950’erne var min bedstefar ansvarlig for at behandle de allierede styrker under Koreakrigen. Han var kommandør for det danske skib Jutlandia, som var Danmarks bidrag til FN. Hans arbejdsmoral var defineret af at gøre ”det rigtige”. Hans arbejde drejede sig altid om de mennesker, der led, og for de menneskers skyld, gik han imod de eksisterende regler og insisterede på at behandler civile og ikke kun soldater.

På samme måde som under Koreakrigen er det de civile i Syrien, som lider under konsekvenserne af konflikten. Som krigen trækker i langdrag, vokser antallet af flygtninge fra Syrien voldsomt med over 5000 syrere, der flygter fra deres hjem til nabolandene hver eneste dag! Antallet af flygtninge er nu på mere end to millioner, og antallet af internt fordrevne mennesker i Syrien er på mere end 6,5 millioner. En ud af tre syrere er fordrevet pga. vold – ofte for tredje, fjerde eller femte gang siden krisen startede for over to år siden!

Vi har ikke råd til at miste fokus fra den katastrofale indvirkning denne krise har på hvert enkelt menneske. Det er mennesker, som har været tvunget til at risikere deres liv på skrøbelige pramme over Middelhavet, i et forsøg på at nå fristedet Europa. Det er mennesker, som forlader deres land, som ikke længere høste afgrøder. Det er familier, med gravide kvinder, ammende mødre og små børn, som flygter uden at vide, hvor deres næste måltid vil komme fra.

Det er vores arbejde i WFP at sikre, at alle påvirkede familier har den mad og næring, som de har brug for. Jeg tænker på historierne om min bedstefar, hvor begrænset tilgang, intense kampe og forhandlinger afbryder vores arbejde i Syrien. Når det virker som om politikerne komplicerer alt, minder han mig om, at man som humanitær arbejder må fokusere på menneskene. Og at man lever op til sit mandat ved at opfylde deres behov, uanset hvad det kræver.

Jeg tænker også på Farah, en mor jeg mødte i Syrien, som mistede sit hjem og sin mand, og var tvunget til at flygte to gange. Hun fortalte mig, at hendes eneste prioritet nu, var at sørge for at hendes søn fik mad, og at hun var afhængig af WFP for at kunne gøre dette. Som forældre, forstår jeg hvor svært det må være at skulle forklare mine børn, hvorfor jeg ikke kunne give dem mad. På grund af dette, arbejder jeg for de uskyldige civile som Farah og hendes søn. Jeg prøver at leve op til min bedstefars eksempel, og jeg prøver at være en humanitær arbejder, som han kan være stolt af. Jeg prøver også personificere den samme inspiration for at kunne være et lige så godt forbillede for mine døtre og min søn Kai, der er opkaldt efter min bedstefar.

I Syrien når WFP over tre millioner mennesker, og vi arbejder hårdt for at trappe nødhjælpsoperationen op for at nå fire millioner. I nabolandene til Syrien bistår vi mere en million mennesker. Operationen i Syrien er WFP’s største og mest komplicerede nødhjælpsoperation i hele verden.

Folk og regeringer har generøst stået ved vores side og givet os mulighed for at forsætte vores livsvigtige arbejde med at tilbyde fødevareassistance til flere millioner syriske flygtninge og internt fordrevne familier.
Danmark er et af de lande, som har bidraget generøst og støttet vores arbejde, og det hjælper mennesker som Farah.

Så længe lidelsen fortsætter, vil WFP fortsætte med at yde fødevareassistance til de mennesker, som er fanget i konflikten. Indtil en løsning er fundet er det vigtigt at huske den rå og nådesløse virkelighed den almindelige syrer er fanget i – i konflikten. Vi må ikke svigte dem!

For som min bedstefar ville have sagt: ”Det handler om menneskene.”

Dette debatindlæg blev først bragt i Politken d. 13. januar 2014. Debatindlægget kan ses her.