Hvorfor er mikronæringsstoffer så vigtige?


Mangel på mikronæringsstoffer – vitaminer og mineraler – er meget alvorligt, og påvirker omkring to milliarder mennesker på verdensplan.  Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er mangel på jern, vitamin A og zink blandt de hyppigste årsager til dødsfald som følge af sygdom i udviklingslande.

  • Jernmangel: Er den hyppigst forekommende form for fejlernæring, og påvirker milliarder af mennesker i verden. Jernmangel påvirker et lands produktivitet, og hindrer kognitiv udvikling.
    Kilde: Vitamin & Mineral Deficiency, a global damage assessment report; Unicef
  • A-vitaminmangel: Er den primære årsag til blindhed blandt børn i udviklingslandene. Over 140 millioner børn i 118 lande får konstateret A-vitaminmangel, inden de starter i skole. Mangel på A-vitamin kan, udover at føre til blindhed, øge risikoen for at dø af diarré, mæslinger og malaria.
    Kilde: Fifth Report on the World Nutrition Situation, 2005
  • Jodmangel: Påvirker over 780 millioner mennesker på verdensplan. Omkring 20 millioner børn bliver født  med nedsat kognitiv kapacitet, fordi deres mødre ikke spiste nok jod under graviditeten.
    Kilde: Vitamin & Mineral Deficiency, a global damage assessment report; Unicef
  • Zinkmangel: Fører til nedsat vækst og svækket immunforsvar blandt børn: Det resulterer i over 800,000 dødsfald blandt børn hvert år. 
    Foto: WFP/Rein Skullerud