Hvad er årsagen til sult?


Der produceres nok mad til at brødføde hele verdens befolkning på 7 milliarder mennesker. Alligevel går hver niendesulten i seng. I nogle lande er hvert tredje barn undervægtigt. Hvorfor eksisterer sult?


Omkredsen af denne drengs overarm afslører, at han er underernæret – han har ikke har modtaget den ernæring han behøver for en sund opvækst. I udviklingslandene er omkring ét barn ud af tre undervægtige. (Foto: WFP/ Rein Skullerud)


Rom – Der er mange grunde til forekomsten af sult i verden, og de er ofte forbundet med hinanden. Her er seks årsager, som vi mener, er vigtige:


1) Fattigdomsfælden
Mennesker der lever i fattigdom, har ikke råd til nærende mad til sig selv og deres familier. Dette gør dem sårbare og ude af stand til at tjene de penge, der ville hjælpe dem med at undslippe fattigdom og sult. Det er ikke bare et dagligt problem: Når børn er kronisk underernærede eller "væksthæmmede", kan det påvirke deres fremtidige indtægt, og dømme dem til et liv i fattigdom og sult.

I udviklingslandene har landmændene ofte ikke råd til såsæd, så de kan ikke plante de afgrøder, der ville give deres familier mad. De er nødt til at dyrke afgrøder uden det værktøj og gødning, som de har brug for. Andre har ingen jord eller vand eller uddannelse. Kort sagt er de fattige sultne og deres sult fanger dem i fattigdom.

2) Manglende investeringer i landbrug
Alt for mange udviklingslande har manglende infrastruktur inden for landbrug såsom veje, pakhuse og kunstvanding. Resultaterne er høje transportomkostninger, manglende lagerfaciliteter og upålidelige vandforsyninger. Samtlige faktorer begrænser landbrugsudbyttet og adgangen til fødevarer.

Investeringer i forbedring af landbruget, som at bruge vand mere effektivt og bruge de typer af modstandsdygtige såsæd der er til rådighed, kan bringe store forbedringer. 

Forskning af De Forenede Nationers Levnedsmiddel-og Landbrugsorganisation viser, at investering i landbrug er fem gange mere effektiv til at reducere fattigdom og sult end investering i nogen anden sektor


3) Klima og vejr
Naturkatastrofer såsom oversvømmelser, tropiske storme og lange perioder med tørke er stigende, hvilket har katastrofale konsekvenser for de sultne og fattige i udviklingslandene.

Tørke er en af ​​de mest almindelige årsager til fødevaremangel i verden. I 2011 forårsagede tilbagevendende tørke misvækst og store husdyrstab i dele af Etiopien, Somalia og Kenya. I 2012 var der en lignende situation i Sahel-regionen i Vestafrika.

I mange lande forværrer klimaforandringerne de i forvejen ugunstige naturforhold. Verdens frugtbare landbrugsjord er i stigende grad truet af erosion, lagring af salt i jordbunden og ørkendannelse. Skovrydning af mennesker accelererer erosion af jord, som kunne bruges til dyrkning af fødevarer.

4) Krig og interne flygtninge
Over hele kloden forstyrrer konflikter landbrugs- og fødevareproduktionen. Kampe tvinger også millioner af mennesker til at flygte fra deres hjem, hvilket fører til nødsituationer med sult, da de interne flygtninge ikke har nogen midler til at kunne brødføde sig selv. Konflikten i og omkring Syrien er et nyligt eksempel.

I krig bliver mad nogle gange et våben. Soldater vil sulte modstanderer til underkastelse ved at beslaglægge eller ødelægge fødevarer og husdyr og systematisk ødelægge lokale markeder. Antallet af marker bliver mindre, og brønde forurenes, hvilket tvinger landmændene til at opgive deres jord.

Den igangværende konflikt i Somalia og Den Demokratiske Republik Congo har medført stigende sult i de to lande. Til sammenligning er sult på tilbagetog i mere fredelige dele af Afrika som Ghana og Rwanda.

5) Ustabile markeder
I de seneste år har prisen på fødevarer været meget ustabil. Fødevarepriser der går op og ned, gør det vanskeligt for de fattigste at få konstant adgang til nærende mad. De fattige har brug for adgang til tilstrækkelig mad hele året rundt. Prisstigninger kan midlertidigt medføre, at mad er uden for rækkevidde, hvilket kan have varige konsekvenser for små børn.

Når priserne stiger, skifter forbrugerne ofte til billigere, mindre nærende fødevarer, hvilket øger risikoen for mangel på mikronæringsstoffer og andre former for underernæring.

6) Madspild
En tredjedel af alle producerede fødevarer (1,3 milliarder tons), bliver aldrig spist. Dette fødevarespild er en tabt mulighed for at forbedre den globale fødevaresikkerhed i en verden, hvor hver ottende sulter.

Produktionen af mad bruger også værdifulde naturressourcer, som vi har brug for at brødføde verden. Hvert år fylder den mad, der er produceret men ikke spist, en størrelse svarende til den årlige mængde vand der løber i den russiske Volgaflod. Produktionen af mad øger også 3,3 milliarder tons drivhusgasser til atmosfæren, hvilket har konsekvenser for klimaet og i sidste ende fødevareproduktion.