Analyse af fødevaresikkerhed


Logistics

 Den første prioritet for WFP er at få overblik over fødevaresikkerheden blandt befolkningen, før en operation sættes i gang. WFP's analyser af fødevaresikkerhed kaldes for VAM (Vulnerability Analysis and Mapping) og udføres af ca. 250 medarbejdere rundt omkring i verden. 

Hvad er fødevaresikkerhed?

En befolkning betragtes som fødevaresikker, når den til enhver tid har adgang til tilstrækkelig mængder af sikre og ernæringsrige fødevarer til at opretholde et sundt og aktivt liv (Definition vedtaget af 1996 World Food Summit). Eksperter indenfor fødevaresikkerhed ser på kombinationen af følgende tre elementer:

Tilgængelighed af mad: Mad bør være kontinuerligt tilgængeligt og i tilstrækkelig mængde. Det omfatter lager og fødevareproduktion og mulighed for at bringe fødevarer ind fra andre områder via handel eller bistand. 

Adgang til fødevarer: En befolkning skal være i stand til regelmæssigt at skaffe sig passende mængder af fødevarer, gennem køb, egen produktion, byttehandel, lån eller fødevarebistand.

Udnyttelse af fødevarer: Konsumerede fødevarer skal have en positiv ernæringsmæssig indvirkning på mennesker. Dette gælder alt fra madlavning, opbevaring og praksis knyttet til hygiejne, individuel sundhed, vand og sanitet, samt praksis i forhold til at dele fødevarer i husholdningen. 

Vurderingen af et lands fødevaresikkerhed udføres af WFP's netværk af ca. 250 specialister rundt omkring i verden. De samarbejder med nationale regeringer, FN-partnere og NGO’er for at vurdere fødevaresikkerheden. Ud fra deres analyser vurderer WFP behovet for assistance, samt hvilken indsats, der er nødvendig for at redde liv og livsgrundlag. 

Specialisternes arbejde er afhængig af avanceret teknologi, som satellitbilleder og geografiske informationssystemer (GIS).   

Disse resultater bruges til: Vurdering af nødhjælpssituationen, kortlægning af situationen, markedsundersøgelser og overvågning af fødevaresikkerheden.
 
Alle WFP's vurderinger af fødevaresikkerhed er offentlige dokumenter og kan hentes her: Food Security Analysis Assessment Bank.
WFP udvikler konstant nye metoder for at indsamle data, som har indflydelse på de økonomiske, sociale og økologiske tendenser i forhold til fattige og sårbare familier. 
 
VAM's retningslinjer og referencer er en opdateret vejledning, værktøjer og tips til at vurdere behovene i forskellige sammenhænge til brug for det humanitære samfund.  
 
Mere information? Hent Food Security Analysis fakta ark 
 
En skala for fødevaresikkerheden 
WFP samarbejder med partnere for at udvikle standardiserede måleenheder til at klassificere fødevaresikkerhed. IPC skalaen går fra en almindelig fødevaresituation og strækker sig til humanitære katastrofer. Lær mere om IPC